fred og ro og utrolig smuk natur
En ting er sikkert - der er utroligt hyggeligt på Bramslev Bakker Camping. Det er på ingen måder en "tivoli-plads" men retter sig mod de campister som elsker den fri natur og ro i lange baner. Og da det er ting vi sætter meget højt, så er det på ingen måde sidste gang vi har besøgt Bramslev Bakker Camping.
Toilet og
badeforhold var meget velholdte og
brusebad var uden egenbetaling. Det varme
mad kunne bestilles på restauranten ved
pladsen og vi nød til fulde "Bramslev
Gryden" - mums det smagte godt :) og var
endda ikke særligt dyrt.
Pladsen er utroligt smukt placeret ved Mariager Fjord med en udsigt som man næsten taber vejret, det er muligt at gå nogle meget spændende ture i området, både med og uden hund, dog skal vovsen altid være i snor, da der er fritgående får i området... men smukt, det er der... og at sidde på bænken udenfor pladsen og "bare kigge" ud over fjorden, burde næsten læge ordineres til den mest stressede campist :)
Campingpladsen ligger højt med en fabelagtig udsigt over Mariager Fjord og området byder på rige muligheder for gode vandreture i området. Det er ydermere muligt at gå ind til Hobro langs fjorden.
Vi var ikke
på pladsen for at fare rundt med kameraet,
for der var ikke så meget at fare rundt
efter... Bramslev
Bakker Camping er en Back To Nature
samarbejdsplads og det kan man godt
forstå... Området, naturen og det
rolige tempo gjorde den til en favorit i
vores lille vituelle
notesbag. Campingfatter var noget af
det rareste og flinkeste vi endnu har mødt
og han kunne i egen person sagtens hive op
til flere smileys hjem, han sørger
særdeles godt for sine gæster, både ved at
bevæge sig rundt på pladsen og ved sin
hjælpsomhed.