Carlsberg Camping blev starten med vores hund Asta som campinghund.
Vi havde hentet hende en lille måned forinden i Tyskland og vi ville ikke rejse langt væk på hendes første tur - hun skulle have en rolig indkøring til campinglivet glæder og det blev en kæmpesucces.
Carlsberg
Camping ligger smukt på kanten af Tåsinge,
tæt ved Svendborgsund, så tæt at man med
fordel kan have sin cykel med og besøge
Svendborg på den måde.
Minigolfbanen
og swimmingpoolen ligger ved siden af
hinanden og vi brugte begge dele ganske
flittigt.
Det store
fællesareal på pladsen blev bl.a. brugt
til musik arrangementer og andre spændende
ting og sager.
Tilkørselsforholdene
på Carlsberg Camping er rigtig gode.
Denne lille søde video blev i sin tid lavet til vores gamle campingside, Hansoghendes.dk. Ren nostalgi :)
Fra en tidlig alder har Asta været "farmands hund" og DET er hun stadig...
Kai's to nevøer, Frederik og Gustav, var med på ferien og de hyggede sig blandt andet gevaldigt i "pøl-området"
Om selve pladsen er vores indtryk rigtig godt, med nogle små hakker i lakken.... det er den første plads vi har oplevet hvor man skal have penge med i lommen for at vaske op i fælleskøkkenet, noget som fik os til at stejle lidt, det er jo dyrt nok i forvejen at campere efterhånden.
Tillige kunne man ikke stoppe tiden i bruseren så man kunne sæbe sig ind i de to minutter en "tur" varede, så det var med at ruppe neglene hvis kortet ikke skulle bruges to gange eller mere...
Vi købte kun franskbrød i butikken, har ellers set en debat på et forum om for og imod at støtte pladsernes små butikker, men her på denne plads syntes vi priserne var skruet ret meget op - feks. kunne vi ikke drømme om at betale 28 kr. for en smøreost. Til gengæld kunne man om aftenen i det udendørs hygge område købe en fadøl til 20 Kr. men smag og behag er jo forskellig....
Pladsen har
en grillbar, som vi dog ikke benyttede,
men Frederik & Gustav satte meget stor
pris på de "gammel-daws" is vafler og Kai
og jeg kunne da heller ikke sige os helt
fri :) Vi var ikke altid så imponeret over
pladskontoret... Vi gik blandt andet ind
for at få oplysninger om Elvia Madigan og
Sixten Sparre, men hun anede intet og
endte med at sende os det forkerte sted
hen, så vi måtte spørge om vej igen.
Vi fandt Landet Kirke med Elvira Madigan og Sixten Sparre's gravsteder
Det skabte eftertænksomhed at stå og læse om Elvira Madigan & Sixten Sparre. Gustav og Frederik undrede sig over at der stod Hedvig Jensen på Elvira's grav, men Eliva Madigan var jo hendes kunstner navn.
Mens vi boede på Carlsberg Camping, var vi selvfølgelig også en tur på Egeskov Slot, men det kan I læse mere om, under OPLEVELSER 2009
Oven på alt den stille læsning og vores ellers stille væsen, da vi gik rundt på kirkegården, syntes Asta altså det var tid til at hun fik lidt opmærksomhed og det fik hun blandt andet fra den meget venlige kvindelige kirkegårds gartner.