En efterårsweekend i Jesperhus Feriepark.


En smuk campingplads med kuperet terræn i Legind Bjerge på Mors.

Trods det kuperede terræn var de enkelte pladser lavet helt plane, så det ville være nemt at få sin campingvogn i vater og de enkelte standpladser bagerst på pladsen, gav mulighed for en fantastisk camping stemning.



CAMPINGPLADSENS FACILITETER

Der er mange smukke pletter rundt på campingpladsen og udsigten fra mini-golf banen var rigtig flot.
Butikken på Jesperhus var den mest velassorterede af slagsen som vi til dato har set. Frisk brød og salatbar og priser som ikke fik os til at hive efter vejret.

På trods af campingpladsens størrelse, oplevede vi ikke på noget tidspunkt at det var en uoverskuelig plads - pladsen var meget velorganiseret og personalet i receptionen var meget venlige og hjælpsomme.

Toilet og badeforholdene var velholdte og af en flot standard, fordelt med flere bygninger rundt om på pladsen.


Specielt bad og toiletter til de mindste og campingpladsens handicap toiletter og baderum var i særklasse - velholdte og renholdte. Billedet under Hugo-billedet snyder lidt. Det er taget tidligt om morgenen, lige før rengøringen nåede dertil.


FLERE BILLEDER FRA CAMPINGPLADSEN


Vi var ikke på Café, kald det bare nærighed - men det ville have kostet mere end vi havde betalt for weekend opholdet. I stedet havde jeg lavet bøf Stroganoff hjemmefra, som vi fik fredag aften og om lørdagen grillede vi burgere på vores COBB grill.




LIDT RUNDT PÅ MORS

SALGJERHØJ:

På Nordmors finder man Mors' højeste punkt Salgjerhøj (89m). Herfra har man en fantastisk udsigt og i klart vejr kan man tælle 22 af de i alt 34 kirker på øen. Mod vest et imponerende skue til Thy og mod nord til Hanherred. Ud over den blå fjord ligger mod øst både Fur og Livø, inden for øjets rækkevidde. Mod syd får man et rundskue ud over hovedparten af det frodige Mors, vekslende mellem frugtbare marker, stejle klinter langs kysterne og lave engdrag med vige og bredninger, som favner den blanke fjord.

 Kilde: Visit Mors


GULLERUP STRAND

Der var utroligt smukt ved Gullerup Strand og vi havde god tid til at nyde udsigten over Thisted Bredning og Thisted på fastlandet.






Vi parkerede bilen på havnen og det var dejligt at se at der i Nykøbing Mors rent faktisk var en aktiv fiskeri havn, som ovenikøbet tydeligt var en integreret del af byen.

En havn fyldt med kuttere er efterhånden et sjældent syn i Danmark, hvor de fleste havne ofte fyldes op af lystsejlere...