Pinseferien
2009 blev holdt på Lærkelunden Camping i
Rinkenæs tæt ved Gråsten i det
sønderjyske og noget af tiden blev brugt
på at se vores kommende hund, Asta, for
allerførste gang.
Asta er en
Lhasa Apso, opdrættet af Karin Acker,
kennel von Tri-Song i Tyskland.
Kai's to
niecer, Sarah og Anne-Sofie var med os på
Lærkelunden og de havde virkeligt glædet
sig til at komme i vandet... Dog syntes
Sarah (den ældste) at vandet var lidt for
"børnevenligt" (lavt)... Men jeg nægtede
hende at gå længere ud, hvis noget skulle
ske. Specielt fordi der lige omkring
badebroen var en del aktivitet med tyske
speedbåde og de tyske turister mente da
bestemt at fjorden og vandet var der for
deres skyld alene... Ret træls endda...
Pigerne var ikke længe i vandet, for de
var ret angste for de både der, trods den
meget lave hastighed og slukkede motorer,
kom meget tæt på dem.
Det smukke Gråsten Slot
Nu vi var i nærheden af Gråsten, skulle
vi selvfølgelig besøge Gråsten Slot og
selv om "ingen var hjemme" til at give
eftermiddagskaffen, så var det en flot
oplevelse :)
Lærkelunden
Camping ligger i Rinkenæs tæt på Gråsten
som jo er en meget smuk by og som bærer
meget præg af det tætte forhold til
Kongehuset grundet Gråsten Slot. Vi
besøgte Gråsten Slot og det er tydeligt
for enhver hvor meget interesse og
kærlighed Dronning Ingrid lagde i haven
gennem mange år. Den er utroligt smuk.
Trængslen
var stor ned mod vandet - ikke mindst af
tyske turister, som for manges
vedkommende havde egne speedbåde med,
som de så forlystede sig med på
Flensborg Fjord.
En ting som
var dejligt, var at der var anlagt en sti
helt nede ved vandet, så man kunne gå en
tur og nyde det smukke syn ud over
vandet... Der var i Pinsen 2009 et
veteranbil's stævne i Gråsten og det kunne
blandt andet ses på pladsen, hvor en del
ældre og meget velholdte biler og
campingvogne havde holdt deres indtog - et
smukt syn :)
I 2009 havde
vi en Adria Unica Exclusive 502 UP og den
var en rigtig god begyndervogn for os, som
gav blod på tanden for meget mere camping.
Kort kan vi konkludere at Lærkelunden Camping, omend den lå så smukt et sted, ikke lige var en campingplads efter vores smag og der var mere trafikstøj fra Krusåvejen, som går mellem Gråsten og Kruså end vi lige havde regnet med og i en sommerlig Pinse med høj sol, var det en overvældende oplevelse med så meget trængsel allevegne.