Turen til
Safari Camping blev på alle måder
anderledes og fik en drejning vi ikke
lige havde regnet med...
Vi ankom til
Safari Camping, fredag den 2. Oktober
2010 og selve tjek ind var en smule
forvirret for det var en ung skoledreng
som passede butikken og det var
allerførste dag og vidste ikke meget om
noget som helst, men vi fandt os en
plads i læ af nogle høje træer.
Bade og
toilet forhold var vi ikke imponerede
over. Der var en sæbedispenser til
samtlige håndvaske og en håndtørrer og det
værste af det hele var at de også skulle
bruges af brugere af handicap toilettet,
som så tillige lå udenfor, ved indgangen,
så det på overhovedet ikke hensigtmæssigt.
Der var heller ikke sæbe og håndtørrer i
babyrummet, yderst mangelfuldt...
Toiletter og
badeforholdene var ikke så velholdte og
det syntes vi bestemt ikke om. En ting som
undrede os meget, var at der ikke var
papirholder ved hverken håndvaske eller på
selve toiletterne. Der var en fælles i
baderummet og så måtte man gå fra sit
toiletbesøg og ind i baderummet for at
vaske hænder, noget som vi bestemt ikke
anså som særligt hygieinisk. Desuden
fandtes heller ikke papirholder i hverken
handicap toilet eller baderummet til
børn.... Skidt, skidt...
Lørdag aften
ville vi lave mad i fælleskøkkenet, men
opdagede at det kostede 5 kr. for 20
minutters strøm og med gamle kogeplader,
ville det tage en rum tid alene at få
kartoflerne i kog, så det opgav vi helt og
aldeles.
Lørdag
eftermiddag gik vi op i butikken igen for
at få nogle informationer om området, men
kun for at erfare at en anden ung
skoledreng havde overtaget pladsen i
butikken og hans viden om sin hjemegn,
kunne ligge på et meget lille sted, så vi
opgav og gik selv på opdagelse i området.
Søndag var
campingfatter så tilbage "på pinden" og så
var der helt anderledes styr på tingene og
det var rart. Vi kunne desværre ikke blive
hele ugen som planlagt, for dagen
forinden, om lørdagen, meldte mulige
købere af campingvognen deres ankomst, for
vi havde en måneds tid forinden sat vognen
ti salg og det endte med at de købte
campingvognen, så det viste sig at Safari
Camping blev en milepæl for os og den
sidste som ejere af "Adriane". En smule
vemodigt var det faktisk.....
Det blæste kraftigt og derfor valgte vi muligheden for læ, fremfor udsigt over pladsen. Vi havde meget svært ved at få vognen i vater, for selv om det ikke virkede sådan, så var pladsen meget ujævn og mange fastliggere havde da også stolpet deres vogne grundigt op.
Om søndagen så vi forøvrigt nogle norske campister i Autocampere som måtte sænke deres støtteben og nok engang lærte vi noget nyt, for vi vidste slet ikke at autocampere også havde støtteben.
Trods det til
tider barske vejr, så var Rebild Bakker,
eller som det nu så flot hedder - Rebild
National Park - et imponerende skue og vi
havde nogle gode ture i området, men fandt
hurtigt ud af at det bestemt ikke var
"Asta-land", men alt den lyng og hendes
gulvlange pels, så lignede hun hurtigt et
"børsten-binder" hund og hun syntes ikke
det var sjovt med alt det tingel tangel i
pelsen. Og hun var til tider en del på
vagt og de store statuer ved indgangen, af
blandt andet Viktor Borge, blev taget
vagtsomt i åsyn og der blev brummet en
smule af dem, for de var så utroligt
naturtro at man næsten kunne høre dem
trække vejret.
Det var en
familie ved Silkeborg som købte vognen og
vi håber de får lige så mange gode
oplevelser som vi gjorde med den.