Da vi skulle
til en fødselsdag i Kalundborg i
slutningen af April 2011, var det oplagt
at tage campingvognen med og hygge os på
Saltbæk Camping.
(SOM SIDEN
HAR ÆNDRET NAVN TIL KALUNDBORG CAMPING)
En stille
plads i smukke omgivelser og med rigtig
gode muligheder for spadsereture i
Vollerup Skov. Ikke langt fra pladsen
ligger Salbæk Strand. Indrømmer at det
ikke er den fineste sandbund, men selve
stranden og omgivelserne er en ren 10'ER.
Mona's
forældre og meget af hendes familie bor i
Kalundborg, så i forbindelse med en
familiefødselsdag i ugen efter påsken
2011, var det nærliggende at tage
campingvognen med til Saltbæk Camping som
kun ligger små 5 km udenfor byen, så havde
vi vores eget hjem og ting med os og ikke
mindst vores egne senge.
Toiletter
og køkkenet var rigtig pænt og flot holdt
vedlige og da vi selv boede ganske tæt på,
brugte vi slet ikke eget toilet i vognen
og opvasken var hurtigt overstået i
køkkenet.Smart
fundet på med overdækket fællesareal, hvor
man så kan sidde i alt slags vejr og hygge
sig sammen og evt. grille, mens børnene så
kan lege lige ved siden af - rigtig godt
syntes vi... :)
En ting
som Mona havde glædet sig til, var en tur
på Vrøj, arealet zoomet ind på billedet
her, men i dag er det lukket land for
offentligheden og er nu et fredet
naturhabitat pga. nogle sjældne tudser og
padder... Øv hvor blev jeg skuffet...
Jeg har så senere erfaret at man gerne må gå langs stranden ud på Vrøj, det vidste jeg ikke dengang...man er jo så autoritets-tro :), men det ved jeg til en anden god gang og SÅ skal der gåes tur, skal der :)
Alt i alt, så er Saltbæk Camping bestemt oplagt en anden gang vi skal på familiebesøg i Kalundborg og vi kommer meget gerne tilbage igen.
Mange
gæster rejste hjem, netop som vi kom og
dermed havde vi rigtig god albuerum i
"vores lomme" og det var bare så dejligt
og vi snød os til en gang imellem at
give Asta lidt frihed og lege bold med
hende.
Hun
elsker at lege med hendes tøj bold og
det gode er at skulle den fare den
forkerte vej, så gør den ingen skade på
vores eller andres campingting. Vi er
fuldt klar over at hun skal være i snor,
men vi var alene i lommen og hun fik
ikke lov til at rende rundt selv...
Dette
syn brød jeg mig ikke at at se...
Fastliggere som barrikaderer sig og nyder
udsigten over markerne og skoven, mens
campisterne i rækken bagved, så kan få lov
til at se bagsiden af en række
campingvogne og deres læsejl.
Vollerup
Skov ligger lige op af pladsen og har et
godt stisystem, så man nemt kan komme
rundt - med eller uden hunden... Der er et
rigt fugleliv og stilheden er slående...