Efter en
streng lang vinter i Danmark, havde vi
håbet på at blive mødt af en
campingplads i forårsfarver, men sådan
skulle det ikke være... det havde også
været streng vinter i Ardennerne i
Belgien og forårets flor lod vente på
sig - desværre...
Foråret kom faktisk til området, mens vi boede på Eau Rouge og vi kunne få luftet fødderne og tage lidt lettere sommertøj på.
Der var gang i L'Eau Rouge. Mindre gang var der i campingpladsen af samme navn.
Campingsæsonen på Eau Rouge var slet ikke kommet rigtigt i gang, efter en hård vinter. De andre besøgende var i få-tal og kom fra Holland, Belgien og Tyskland.Vi ved ikke om det var grunden, men servicemindede, det kan man ikke påstå at ejerne var. Et par dage før vi rejste blev alle campinghytter vasket og højtryksspulet og blev rigtig flotte.
Dog skal det ikke lyde for negativt, for da de erfarede at vi gerne ville opleve et loppemarked, fik vi den fineste anvisning og at køre til byen Jehanster og der blev vi mødt at et marked, der ville gøre mange "loppere" grønne af misundelse".
Hele byen var med i loppemarkedet og det var det største vi til dato har set...
Der var mange flotte og
velholdte mobilehomes på campingpladsen og
det var der sikkert en god grund til -
nemlig den at campingpladsen ikke ligger
så langt fra Spa-Franchorchamps racerbanen
og mange racerløbs-fans benytter nok
campingpladsen når de er i området og det
med god grund... Smukke omgivelser og i
kort afstand til banen...
Foruden toilet og bad i hovedbygningen,
var der to andre af den slags bygninger på
campingpladsen, hvoraf den ene var i fuld
gang med at blive renoveret så den kom til
at se ud som andre typiske belgiske huse i
området... Der var noget af en
puslespil... Den omtalte toiletbygning er
dog ikke den som er vist på billedet
herunder.
Noget som var
meget anderledes, end vi har set det før
på nogen campingplads, var at
faciliteterne herunder, var fælles for
mænd og kvinder. Baderummene
kunne selvfølgelig låses af, men
hårtørring, barbering og andet, foregik i
fællesskab. Om det ofte er sådan i
Belgien, ved vi ikke, men det fungerede
fint og helt uden problemer.
Der ER meget smukt omking, og i omegnen af Camping Eau Rouge og havde foråret fået alting til at springe ud, havde det været en 5'er i Hammerslag jargon.
Badeforholdene for de mindste, var superflotte og meget anvendelige og holdt, som til de voksne, i tip-top orden.
Charmen i de små landsbyer var ikke til at stå for og de snoede veje rundt i højderne, ind og ud af skovarealer, hvor man den ene gang efter den anden blev mødt af en smuk udsigt eller et ganske charmerende hus, satte lige prikken over I'et. :)
Er man, som jeg (Mona) meget glad for at fotografere, så er det svært at holde sit kamera i ro. Det dukker hele tiden nye motiver op og specielt den meget smukke byggestil med kampesten, skaber nogle meget stemningsfyldte motiver.
tv. Vi gik forbi dette kommunale kontor i Malmedy og straks kom reaktionen: "Det er Kaptajn Haddocks Møllenborg" fra TinTin. Tegneren Hergé var jo også belgisk, så man kunne godt have mistanken om en vis skelen til bygningen, ikke?