Det var en
tur med omskifteligt vejr, den til
Mitte. Vi skulle derned bla. for at
Steen Æbeløe ville hjælpe med at lægge
dobbeltbunde i vores siddegruppe og det
er et meget flot stykke arbejde han har
præsteret - TAK Steen :)
Det er særdeles nemt at "hitte Mitte". Ned af E45 og drej fra motorvejen ved Scandinavia Park og til venstre nede på landevejen og så følge skiltene.
Der var ikke en stor butik på Mitte, men det ville også være halsløs gerning, idet der inden for relativ kort afstandfindes både Scandinavia Park og Citti Markt, hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer.Vi har
som andre hørt "gamle historier" om Mitte,
men med det nye værtspar, som før havde
Blommehaven ved Århus, er tingene vist ved
at være i orden igen og vi havde nogle
rigtigt gode dage dernede.
På Mitte
har de en dejlig indendørs swimmingpool og
alt er holdt i tip top stand.
Det
vi savnede på Mitte, var lidt stemning...
I bund og grund, så er campingpladsen en
flad mark som er inddelt i sektioner...
Der er hverken "vand eller bakker" på
pladsen og det syntes vi bare er så trist.
Da
vi kom frem blæste det ret meget, så vi
ville vente med at rigge markisen til,
men da opdagede vi at vi havde glemt at
sætte den på vognen igen efter
vinteren.... vi stod og kiggede på
hinanden og det underlag og bolontæppe
vi havde fået lagt super godt og blev
enige om at vi vist nok lige skulle have
skrevet en tjekliste inden vi dragede af
hjemmefra...Der er
ikke så meget spræl over Camping Mitte,
men godt det samme... vi bryder os slet
ikke om en "tivoli" plads og det er
Mitte bestemt heller ikke...
Vi
bliver aldrig de helt store Mitte-fans,
trods pladsens ordentlige forhold og
dygtige og venlige personale. Pladsen er
for kedelig og vi mangler "fryd for
øjet" når vi går tur på pladsen eller i
området samt når vi stikker hovedet ud
af campingvognen.