Den sidste uge af ferieåret 2013, blev brugt på en tur til Kiel, hvor vi boede på Camping Falckenstein, ganske tæt ved fjorden med indsejling til Kiel og Nord-Ostsee Kanal, som mange nok kender når kanalen krydses på Autobahn A7.

Camping Falckenstein var en fastliggerplads, på godt og ondt, men der var den fred og ro vi godt kan lide.

På en varm sommerdag er stranden en rigtig lækker strand til badning og den korte afstand til campingpladsen, gør en svømmetur oplagt...

Skibene som sejler ind og ud af fjorden, gør det så langsomt, at dønningerne på ingen måde bliver voldsomme.



Camping Falckenstein, tæt på Kiel og ved forstaden Riese, blev grundlagt i forbindelse med sejlsports konkurrencerne på fjorden ud for Kiel ved Olympiaden 1972 i München.

Selv om campingpladsen ligger meget smukt i skoven ud til Kiel fjord, kommer man ikke udenom at pladsen var nedslidt og trængte til en kærlig hånd, men kan man, som vi, se lidt bort fra de slidte faciliteter, så er det en dejlig plads i fred og ro for støj og trafik, noget vi sætter stor pris på.



Campingpladsen var slet ikke oppe i gear, hvilket var lidt ærgeligt.

De mange fastliggere var heller ikke kommet i særligt stort antal.

Køkken og bad


Det kan godt være at køkken og bad bare præg af at være af ældre dato, men det er ting vi godt kan se gennem fingre med, hvis tingene fungerer og det gjorde de bestemt på Falckenstein.

Det varme vand var VARMT og i brusebadet blev man spulet ren, det var virkeligt godt!


Naturen omkring Camping Falckenstein

Vi havde ikke taget cykler med på denne tur, hvilket vi ærgrede os over - det var nemt at cykle ind til Riese, den nærmeste by til Falckenstein, hvor det var muligt at handle ind i mange forskellige forretninger og i skovene omkring campingpladsen var det også muligt at cykle rundt og dermed rigtig udforske området.

Det var interessant se se færgerne sejle til og fra Kiel og alle skibene til og fra Nord-Ostsee Kanal, eller Kielerkanalen, som vi kalder det i Danmark.