Camping Sokol Praha var ikke den store camping oplevelse. Tingene var i orden, derom ingen tvivl, men hyggeligt på pladsen kan man ikke sige at der var.
Campingpladsen er meget lagt an på besøgene til Prag og den er i bund og grund nok mest en hytte-campingplads, med kun 30 pladser til rejsende campister, så vi lå trangt midt på pladsen.
Der blev passet godt på os på campingpladsen om natten. Der var lige plads til at man kunne smyge sig ud og gå en tidlig morgentur, men ellers var porten låst.
Toiletter og bad på Sokol
De fleste
billeder der er blevet taget på Sokol, er
taget tidligt om morgenen, da den relative
korte afstand mellem os campister, gjorde
at jeg ikke ville genere for mange med mit
kamera.
Vi var
lidt imponerede over disse telt-campister,
som på en smart måde beskyttede sig lidt
mod den solen og fik lidt skygge.
En tur under
bruseren kræver ikke at man medbringer
lommen fyldt af mønter, og det er et gode
vi personligt sætter pris på, selv om vi
er ganske klar over at vi selvfølgelig
betaler for det varme vand på den ene
eller anden måde, men det er bare så meget
nemmere...
De gamler hytter var en helt anden sag,
der ville vi nødigt bo. Dørerne var godt
medtaget og de ud virkeligt usle ud.
Terrasserne havde ikke fået "en omgang" i
flere år - så nej, de var ikke tiltalende.
Campingpladsens omgivelser
Lige overfor
campingpladsen ligger der en stor park
med en sø. Parken er rigtig hyggelig at
gå tur i og på en varm dag, kan det være
rart at komme lidt i skygge under de
store træer. En god morgen tur med
hunden kan varmt anbefales.
Selvom at
Sokol's toiletbygning udefra kan se en
smule slidt ud, trods sit noget anderledes
udseende. Men tag ikke fejl, indenfor
var alt nydeligt, flot vedligeholdt og
ikke mindst renholdt..
Der var dog
mange andre hytter på Sokol - eller
mobilhomes som de så flot kaldes - en af
dem kunne vi godt se os selv bo i op mod
jul og så opleve Prag i julestemning.
Vi var godt
nok ikke inde i nogle af de store
mobilhomes, men der var mange af dem og
hovedparten var optaget og det ville de
nok ikke have været, hvis kvaliteten ikke
været i orden.
Restauranten på pladsen var vi IKKE imponerede over. En alenlang ventetid og priser som bestemt ikke var særligt "gunstige" samt portioner som ikke var noget at prale af.
Andre
danskere vi snakkede med, som havde været
på pladsen flere gange, mente da også at
deres portioner var blevet mindre. Så de
gik de hundrede meter uden for pladsen og
fik god mad og rigelige portioner på den
nærliggende restaurant med udsigt til
parken og det endda til særdeles rimelige
priser.
Selv i
forstæderne til Prag møder man ganske ofte
rigtig flotte ejendomme, som vidner om en
tid med stor rigdom og indflydelse. Vi
skulle lige vænne os til at næsten alt er
pakket ind i store hegn og massive låger,
en form for værn man ikke møder så tit
hjemme i Danmark.
Vi blev enige om at vi gerne ville tilbage til Prag en anden god gang, men så ville vi bo på hotel inde i byen, så man nemt kan komme til at opleve den. Det var noget af en rejse vi tog fra campingpladsen ind til Prag centrum, men det kan der læses mere om her: