med albuerum og naturen tæt på
|
Vi har indtil
videre været på 2 weekendture med
vores Combi-Camp og nu går turen
snart sydover mod Østrig med en
uge ved Heidelberg på vej hjemover
... |
|
Den 6. Juni
2021 hentede vi vores Combi-Camp Country.
På den allerførste tur hjem
efter vi havde hentet vores CC hos en
privat sælger nord for Randers, måtte
jeg flere gange "bide" mig selv i armen
over hvor let det var at køre med sådan
en "telt-trailer".
Med udsyn i bakspejlet og uden at
det var nødvendigt eller påkrævet med et
par ekstra campingspejle på bilen, så gik
det bare afsted og flere gange måtte jeg
lige bremse ned, for jeg kørte for stærkt,
Det VAR virkeligt nemt at køre med
combien!
Vi snakkede med nogle venner og vi blev enige om at så snart det var muligt ville vi tage på en weekendtur sammen ..
Det
vil være nemt at sætte os og nyde en bid
bad og en kop kaffe, når vi er på
farten. Med vores lille og meget
handy klapbord og de 2 Combi-stole, så kan
vi have lidt komfort, mens vi holder en
pause. Det er jo nemt, lige at dykke ned i
combiens køleboks og snuppe noget mad og
sætte en kedel vand på et af gasblussene
og så få lavet en kop kaffe. På længere
stræk, som når vi i vores sommerferie
kører til Østrig, vil solsejlet ikke være
på vognen, da vi skal have vores cykler
med, og så er det jo bare at åbne køkkenet
og "gå i gang" ...
Gaskassen på en Combi-Camp er, udover
selve teltdugen, det mest udsatte på
hele traileren, og det undrede os at
gaskassen kun har en vægtgrænse på 25 kg.
Vi har brug for mere og vi har brug for en
gaskasse som kan tåle mere vejr og vind,
når vi turer rundt i Danmark og syd for
grænsen. Derfor fravælger vi den
originale kasse og tilvælger "Biltema-kassen".
På et punkt skiller en Combi-Camp sig
virkeligt ud fra en campingvogn
(bortset fra udseende og vægt) og det er
de manglende skabe og
opbevaringsmuligheder. Det "tvinger" os
til at tænke kreativt og på KUN at have
det med som vi skal bruge.
Jeg har derfor købt to "skokasser" hos
Harald Nyborg, hvor de mest nødvendige
madvarer og andre småting skal opbevares.
TEKNIK & KOMFORT Vores Kampa bord har vi funder plads til i lasterummet under sengen, så det er ikke noget problem. Den forrige ejer af vores CC, har installeret LED-belysning i bl.a. køkkenet og det er vi rigtig glade for. LED'et er monteret under hylden i køkkenet og det er meget anvendeligt. Vi har, indtil nu, været afsted på to weekend ture og hver gang har det irriteret mig at se på ledningen til vognen, som hang ud af køkken modulet. Men så igår opdagede vi at det rent faktisk var muligt at trække ledningen bagud i det "hemmelige rum" under nederste skuffe, hvor vores strømledning sidder og dermed er alt ledningsværk skjult :) det bliver SÅ godt. Ja, vi har stadig en del at lære som "combister" ... og vi kan da også se at der skal ordnes på bagsiden af køkkenmodulet inden turen går sydover mod Østrig. Vi har ikke haft vores Dometic boks ude af sin plads. Der har ikke været grund til det, for den fungerer helt perfekt, og stor var glæaden så også da vi kunne erfare at der var den gode udluftning bagtil. |
MED PLADS TIL ALLE 3 Vores hund skal IKKE
gå rundt en hel dag på varm asfalt
som turist hund, og derfor er vi
og Asta glade for vores Innopet
Trolley.
Det er også en helt ny form for campingliv for vores gamle Asta. Gennem 12 år har hun været vant til livet i en campingvogn, så det har været nødvendigt at tage hendes bur i brug, og have det stående i combien.
|