Uanset om man er på en kort eller lang tur, så skal man altid have sin og andres sikkerhed med i bagagen.

Her på siden informerer vi om de gode tips og gode råd, som vi får fra andre campister og ting vi selv erfarer og benytter
Fire-stop-caravan
AT SLUKKE EN BRAND

En af de vigtigste ting vi har i vores campingvogn, er brandslukkeren,

Den er placeret lige ved døren og i 2016 fik vi faktisk brug for en i en fart, da der gik ild i vores gasgrill.

 

KAN DU KØRE MED EN CAMPINGVOGN?
Det er et spørgsmål som mange måske burde stille sig selv. 

Personligt (Mona), er det ikke ret tit jeg sidder bag rattet når campingvognen er på krogen - og jeg indrømmer at det er ret sløset fra min side. 

Øvelse gør måske ikke altid mester, men det er, for det første en god hjælp undervejs lige at kunne overtage rattet så og for det andet, så kan der opstå sygdom som gør det nødvendigt at overtage rattet.


Seneste Nyt:

Jeg er nu begyndt at køre mere med campingvognen og jeg kører også ind i mellem vogntoget alene.

                                             TÆNK PÅ AT
  • den vanlige chauffør kan få sig et hvil, mens der køres...
  • og i tilfælde af sygdom, kan det være bydende nødvendigt at skifte fører.
   Camper-Lock
Campingferie.dk omtalte Peer Neslein, Camperlock, i forbindelse med en tur til England og vi linker gerne til både Campingferie og Camperlock hjemmeside. 
camperlock

Vi overnatter ind imellem på Rasthofs og Autohofs i Tyskland. Det er nemt når man er på farten og giver stor frihed.

Med den frihed har vi også vores sikkerhed in mente og derfor skal der indkøbes en Camperlock, så der ikke kommer uønskede gæster i løbet af natten.

HUSK REFLEKS VESTEN!

refleksvestFra Juli 2014 er det blevet et lovkrav at alle bilister skal medbringe en refleksvest i bilen når man kører i Tyskland eller blot er på gennemrejse.

Vesten skal leve op til EU standarden EN471 og være gul, orange eller rød.

Foreløbig er det kun lovpligtigt for føreren af bilen, som skal kunne nå vesten fra sit sæde i bilen - det er dog sikrest at medbringe veste til alle i bilen. Bøden for ikke at medbringe en refleks vest i Tyskland er €15. 

Det er iøvrigt også et lovkrav i bl.a. Belgien, Bulgarien, Finland, Frankrig, Italien, Kroatien, Portugal, Spanien, Tjekkiet og Østrig.Kilde:CampingFritid

Tempo 100
REGLER I TYSKLAND
REGLER I DANMARK
LINK TIL PDF INFO
LINK TIL FDM OM REGLER
Vi har vores campingvogn Tempo 100 godkendt i Tyskland, men vi har ikke fundet det nødvendigt også at få den Tempo 100 godkendt i Danmark. For det første syntes vi ikke det er nødvendigt, men mest vigtigt, så irriterer det os at man i disse EU tider, ikke kan finde ud af at samarbejde om et fælles mærke og fælles regler.

advarsels-blink
Vi har nu købt to af disse MOTO112 hos den tyske MC-udstyrsforhandler, LOUIS. Hos dem kostede de omkring €15 stykket..
moto-112
              "MAD" FJEDRE & AL-KO "ANTI-SLINGER" (ATC)

Pump dæk på vogntoget op til højeste tilladte dæktryk (PCI) - både bil og cv.

Alko-ATC_og_MAD-fjedre
Erfaringerne før og efter MAD og ATC

Da vi på et tidspunkt skiftede til, fra en 5-dørs til en stationcar model og vi samtidig gik fra at have vores cykler monteret bagpå campingvognen, til at sidde fastspændte på trækstangen, ændrede det også helt præmisserne for vores kørsel med vores campingvogn. Den første tur med det nye set-up, var en ganske modbydelig tur.

Aldrig før havde vi oplevet en så urolig campingvogn efter bilen.... Det var en skrækkelig tur og vi fandt da også ud af at vores bil behøvede en "stivere rumpe" og et større kugletryk, så vi har fået efter-monteret MAD fjedre på bilen, som behøvede disse da afstanden fra baghjulene til trækkrogen gjorde at bilen bagtil var blevet "blødere".

Dette, sammen med at forteltet nu lægges mellem sengene under kørsel og at de ting som vi syntes er tungest i campingvognen nu er nederst i vognen, har gjort at vi nu har en 100% stabil campingvogn hægtet på vores bil.

Jeg VILLE have monteret ATC på campingvognen, hvis jeg igen skulle få pulsen helt ned, når vi var afsted på tur.

Heldigvis har vi endnu ikke oplevet at få brug for den "ekstra stærke elastik", som skal hjælpe med til at få campingvognen på kurs igen, skulle den begynde at slingre, har hjulpet os til igen at kunne slappe af når vi kører med vogntoget - heldigvis har vi endnu til gode at opleve ATC'ens evner, for vores cv ligger nu snorlige efter bilen og i en overhaling i Tyskland har vi oplevet at skulle have vogntoget op på 115 km/t, og dette foregik med en campingvogn som bare "var med os all the way".

Med ATC monteret virker dette som en stærk elastik.... Kommer campingvognen i slinger, speed kraftigt op og lad ATC'en arbejde...

LINK TIL AL-KO YOUTUBE VIDEO

                                    TJEK DIT DÆKTRYK

En ting som også er yderst vigtigt for sikkerheden på vejene, er dæktrykket på både bil og campingvogn.


  • LÆS vogntogets nøgletal, på campingvognen er det som regel i gaskassen og på bilen er det som regel på indersiden af dækslet til brændstoftanken.
  • Vi kører selv med max tilladte PCI tal på både bil og campingvogn.

hunden med i bilen
dog-in-car
Lige som børn altid skal være fastspændte under kørsel, bør dette også gøre sig gældende hvis man har hunden med sig på tur.

Ved en katastrofe opbremsning tør vi næsten ikke tænke tanken til ende om hvordan en hund kan hvirvles rundt i bilen, til fare for sig selv og de personer der måtte befinde sig i køretøjet.
Campingvognens-sikkerhed
Vi har en AL-KO lås og en AL-KO safety ball monteret på vores campingvogn, når den ikke er i brug. Dette gør vognen mere besværlig at stjæle.
ALKO_Safety
Dog skal det siges, at NÅR vi er undervejs med campingvognen, så er AL-KO låsen også altid på.

Det tager ikke mange sekunder for en tyv at hægte ens campingvogn af træk-krogen på f.eks en rasteplads og køre væk med den, hvis vogntoget af den ene eller anden grund lades alene.
                                 SOV GODT - med gassen tændt
Kronings-Gas-AlarmVi har ikke Truma Ultraheat i vores campingvogn så vi har, om nødvendigt, tændt for gasvarmen om natten.

LINK TIL INFO FRA KRONINGS

Vores gas alarm er ALTID tændt, når vi bruger campingvognen.
Vi bruger gassen hver dag, både til bl.a. køleskabet og gasblussene.