Wolfgangsee i det nordlige Østrig har fra gammel tid været en turistmagnet i området omkring Salzburg og berømte byer er opstået omkring den meget smukke sø.
Vi besøgte to af dem i 2011 - St.Gilgen og St.Wolfgang, nok mest kendt som værende hjemsted for beværtningen DEN HVIDE HEST, som blev så berømt i Danmark på grund af den gamle danske film "Sommer i Tyrol" med bla. Susse Wold og Dirch Passer.
St.Gilgen fra
søsiden...
Byen nævnes første gang i officielt i år 1376 og i 1873 begyndte skibsfarten på Wolfgangsee og det samme var gældende for turismen. I 1893 oprettedes Salzkammergut banen og den resulterede i endnu mere turisme til området. Området var i mange år det mest yndende tilflugssted om sommeren for velhavende borgere fra Wien, som ejede smukke villaer ned til søens bredder...
St. Gilgen ligger ved den bredden af den nordvestlige ende af Wolfgangsee. Byen er kendt for sin mulighed for båd sejlads på den smukke sø og er omgivet af høje bjerge. Byen blev i 2005 tildelt navnet "Mozart landsbyen" af Wolfgangsee's turistråd på trods af at Mozart aldrig besøgte byen, som han gerne havde ønsket.
Hans morfar arbejdede der og hans mor er født i St. Gilgen og hans søster, kaldt Nannerl, flyttede til byen efter sit ægteskab og levede der til sin død i et hus tæt ved søens bred og byens centrum.
Hele familien Damholdt - ægtemand, viv og vovse, var i 2011 på en sejltur i elektrobåd på Wolfgangsee.
En ganske
betagende oplevelse i pragtfuldt
sommervejr!
Det kostede
os 10 Euro at leje en Elektro speedbåd.
En time ville have kostet 16 Euro, men
for os var en halv time nok. Man fik
instrukser om hvor man måtte sejle, og
det var nok for ikke at komme i vejen
for turbådene... Der var også mulighed
for at blive trukket på store gummiringe
i hurtig hastighed efter en speedbåd og
her var det ikke en langsom Elektrobåd,
som vores... :)
|

Udsigten fra den smukke
kirkeplads ud over Wolfgangsee
Skt.Wolfgang rejste den første kirke ved breden af Wolfgang søen, efter han havde trukket sig tilbage til det nærliggende Mondsee kloster i år 976.
Ifølge legenden kastede han en økse ned af bjerget for at finde den rette placering og overtalte selveste Djævelen til at bidrage til bygningen af kirken, mod af han ville få det første levende væsen som trådte ind i kirken. Djævelen blev dog meget skuffet over at det første levende væsen der trådte over dørtrinnet, var en Ulv.
Efter Skt.Wolfgangs kanonisering til helgen i 1052, blev kirken en stor pilgrims magnet, hvilket fremgår af Pave Lucius III's skrifter fra 1183. I 1481 fik kirken sin berømte altertavle Pacher Polyptych
Der har siden middelalderen været flere overnatningsmuligheder omkring den berømte valfartskirke, men det var først i 1878 at det berømte hotel "Hvide Hest" blev bygget.
Under den 2. verdenskrig, lå der
ved Wolfgangssee en underafdeling til den
berygtede Dachau koncentrationslejr.
CAMPIST-TIP
Et godt
staldtip vil være - at parkere
lige ved bygrænsen og så gå ind til byen
langs søen. Det er en utrolig smuk
oplevelse og en måde at få søen helt ind
under huden... Vi kom fra St.Gilgen siden
og der fandt vi nemt p-plads.
Højt flot solskinsvejr, en smuk sø og en vidunderlig stemning - så må de fleste vel overgive sig, men St. Wolfgang er ikke for ingenting en turistmagnet ved Wolfgangsee. Det er en utrolig smuk by, som man bør unde sig at besøge.
Selv om vi besøgte byen på en varm solrig dag, følte vi ikke på noget tidspunkt at byen var "fyldt til randen" med turister, som vi selv og det var rigtigt dejligt og vi ser frem til at besøge byen en anden god gang...