I påsken 2012 tog vi 65 km syd for den danske grænse til byen Friedrichstadt "den hollandske by" i Nord Tyskland. 

Byen er så udpræget frisisk i sit udseende og bygningstil og med flere kanaler rundt i byen, kan man godt forestille sig at være i Holland.

Friedrichstadt

Vi tog hjemmefra torsdag d. 5. April kl. 9.00 med kurs direkte sydpå ad E45. Det var uhyre nemt at finde ned til Camping Eider & Treene.

Vi skulle blot dreje fra ved tredje afkørsel på E45/A7 og så stik vest forbi Husum og dernæst syd - da vi kom til Friedrichstadt, skulle vi gennem byen og ind til højre ved tankstationen og vupti, så var vi fremme... efter 266 km's kørsel og ca. 4 timer med pauser i fint fint solkinsvejr. 

Vi havde som sædvane det obligatoriske stop på Pedersminde Rasteplads, efter Århus, hvor vi plejer at tjekke vogntoget og den vane holder vi fast ved...



FriedrichstadtPå campingpladsen i Friedrichstadt var Dannebrog hejst sammen med det nordfrisiske flag og flot så det ud.

 VORES BERETNING OM EIDER-TREENE CAMPING 

Da campingpladsen ligger i selve byen var der rig mulighed for gode gåture, ikke mindst med Asta, som rigtig godt kan lide at gå tur i byen. 

Der er en masse spændende dufte at "google" sig igennem og det var så dejligt at gå gennem byen tidligt om morgenen og vågne sammen med den - at vejret så tillige var flot og solrigt, gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere..

Friedrichstadt
FriedrichstadtStille solrigt vejr, giver gode muligheder for at lege med genspejlinger i de mange kanaler i Friedrichstadt... og kameraet kom da bestemt også på arbejde :)
Friedrichstadt

FriedrichstadtFriedrichstadt








Det kunne se ud som om Friedrichstadt var helt tom for borgere og turister, men så vidt det var muligt, så prøvede vi at undgå for mange ufrivillige turister på vores billeder... Dog skal det siges at byen så tidligt på året ikke var overrendt, men det gjorde oplevelsen så meget bedre.
Friedrichstadt

FriedrichstadtInden vi fortaber os helt i de meget stemningsfyldte omgivelser, må dette lille MC-får også med. Den var altså ikke til at stå for.

Som mange andre steder i Tyskland, blev påsken blandt andet fejret med at hænge små påskeæg i buske og træer. En rigtig hyggelig tradition.

FriedrichstadtHerover: Den Blå Bro i Friedrichstadt

Friedrichstadt

FriedrichstadtNogle af de gamle huse er vind og skæve, men står alligevel - hvilket beviser betydningen af gode byggekundskaber, selv dengang "morfar var ung".

Nu er Friedrichstadt ikke kun et "frilandmuseum". Toget mellem Flensburg og Husum, kører gennem byen...

Friedrichstadt

Friedrichstadt

Friedrichstadt

Huset til venstre, ser ikke ud af noget særligt, men det er faktisk det første hus i Friedrichstadt. Grundstenen blev lagt d. 24. September 1621.

FriedrichstadtNem cyklesti fra campingpladsen ind i byen og til flere dagligvare butikker.

FriedrichstadtSelv genbrugsbutikkerne har en vis stil og elegance.

På en meget blæsende, smuk solskinsdag i påsken, besøgte vi den imponerende Eider dæmning, ikke langt fra Friedrichstadt.

EIDER SPERRWERK - BOLVÆRKET MOD NORDSØEN

Eider Sperrwerk var et "must" på denne ferie. Vi havde hørt meget om dette enorme dæmningsbyggeri og da det lå ikke langt fra Friedrichstadt, gik turen derud lørdag formiddag. Det var en rigtig interessant tur - men bidende kold, hvilket tog en del af glæden og lysten til at være der i lang tid og nyde synet og havde man sat lokkerne inden afgang derud - kunne man godt glemme alt om at ligne en der var "trådt ud af et modeblad". Enhver hårmodes mareridt kom til udfoldelse på toppen af dæmningen, men betagende flot byggeri, det var det bestemt.

Vandstandsforskellen i Eideren og de omkringliggende byer er omkring 4 meter og der er "flod og ebbe" 4 gange dagligt. Da vi besøgte dæmingen var det "ebbe", men vi kunne klart fornemme krafternes frie spil da vi kiggede ned gennem dæmningen og kunne se vandets bevægelse... 

 Læs mere om Eider Sperrwerk på wikipedia 

Eider-Sperrwerk






Kai og Asta kigger ind over land.

Eider_Sperrwerk

 Eider-SperrwerkDet var en meget kold fornøjelse at være en tur på Eider dæmningen. Iskold vind blæste ind fra Nordsøen.
  Eider_SperrwerkDet var ganske imponerende at komme så tæt på de kæmpe sluseporte og det har været noget af en bedrift at bygge dæmningen.