Prag var en smuk og meget
interessant by, som vi desværre ikke fik
det fulde udbytte af.
Ikke spillemand på en tagryg, men
på Karlsbroen!
Naturligvis
glædede vi os meget til at se og ikke
mindst opleve Karlsbroen med alt dens
leben og den smukke udsigt ud over
Moldau floden og vi blev ikke skuffede.
Først skulle vi
dog med bus og tog ind til Prag. Først med
bus fra Camping Sokol ind til den nærmeste
tog station og så med tog videre ind til
Prag og der fik vi rigtig god hjælp af et
andet danske ægtepar, sjovt nok fra
Kalundborg, hvor Mona er vokset op. Verden
ER altså lille, når det kommer til
stykket.
Mona og Asta er på Karlsbroen og
betragter luftballonen med
turister over Moldau og Prag.
Herover:
Domkirken i Prag
Th. Vi er nu på vej ud på den berømte Karlsbro
Meget høje
varmegrader på over 30 og så at skulle
stå i kø til alting i lang tid, lagde en
naturlig dæmper på hvad vi fik at se. Vi
har dog planer om at vende tilbage og se
"Foråret i Prag" med mindre sol og hede.
Lidt som et "plaster på såret" vil vi meget gerne linke til Altomcamping.dk:
Campingportalen Altomcamping.dk har lavet en 3 afsnits tv serie hvor de virkeligt kommer rundt i Prag og vi vil gerne linke til den her:
Vi fik jo, som før skrevet, desværre ikke det fulde udbytte af Prag - det var overordentligt varmt og med mange turister skulle vi stå i lang lang kø til snart sagt alting og det havde vi ikke mod på i den varme.
Vi havde Asta med og det lagde selvfølgelig også en dæmper på hvad vi kunne foretage os. Hun kunne ikke, grundet varmen blive tilbage i campingvognen en hel dag, da vi ikke har aircondition i vores T.E.C og da heller ikke har planer om at få det.
Asta elskede turen til Prag - hun
er pr. excellence en byhund, som sætter
endog stor pris på mange mennesker og
spændende husmure og lygtepæle at snuse
til... og da vi havde en taske med til
hende, kunne hun ind imellem få hvilet
sine poter :)
Det skal dog
siges at, selv om vi ikke fik set en masse
seværdigheder indefra, så hyggede vi os
med spadsere rundt i Prag. Kigge på livet,
bygningerne og "ose" i flere forretninger
og vi var også på restaurant. De var så
imødekommende overfor Asta, at de tillige
kom med skål koldt vand til hende.
Det er vældigt svært ikke at få hold i nakken, når man bevæger sig rundt i Prag. I den gamle midtby dukker der den ene smukke bygning op efter den anden, som perler på en snor.
Mens vi fik os en kold øl og en skålfuld vand, i skyggen på en fortorvsrestaurant og fik hvilet alle vores poter, kunne vi ikke lade være med at trække på smilebåndet over menuskiltet. Vi spurgte ikke til hvordan de tilberedte de "ande-ben" de serverede...
Vi bevægede
os igen ud i varmen og solen, efter vores
forfriskninger og Asta og jeg (Mona) var
kommet foran og jeg fik pludselig øje på
Dannebrog og kort tid efter gik det op for
os at det var Den Danske Ambassade.
Det var faktisk overordentligt hyggeligt lige at se lidt dansk på fremmed jord.
Vi var også en tur på restaurant og Asta var da sandelig velkommen. Vi havde først fundet en plads tæt ved udgangen og dermed gadelivet og varmen, men blev straks budt længere ind bag i restauranten og der var bare så hyggeligt og ikke mindst stille og køligt. Desværre har vi mistet kvitteringen fra stedet, så vi kan ikke fortælle jer hvad restauranten hed.
Jeg (Mona) skulle en tur på toilettet og og fik mig lidt af et pjosk. Da jeg åbnede døren blev jeg mødt af mig selv igen og igen og igen, for toilet rummet genspejlede sig selv og så med de bitte små kakler... Det var ganske imponerende...En ting har vi dog af oplysninger. I deres kælder, hvor blandt andet toiletterne var, havde en en klub af en art med blandt andet denne imponerende glasplade i gulvet oven på et meget dybt hul. Det var en overordentlig sjov fornemmelse at stille sig oven på glaspladen og kigge ned.
Alt godt har
sin ende hedder det jo så fint - og det
samme gjaldt vores Prag-visit - så vi
fandt tilbage til toget som skulle
bringe os tilbage til Camping Sokol.
Vi og ikke
mindst Asta, var blevet møre i betrækket
og vi glædede os nu til at komme hjem
til campingvognen. Vi skriver med vilje
hjem til campingvognen, for det er lige
sådan vi ser det - campingvognen er
vores hjem på hjul, vores base på enten
rejser eller små korte weekendture i
både ind- og udland.
Prag blev aldrig den juhuu oplevelse, som vi havde håbet på. Camping Sokol var kedelig og direkte lagt på at man skulle til Prag. Det undrede os meget at det var så generende, slet ikke at forstå sproget, men det viste det sig at være.
Varmen slog os mere ud end vi havde regnet med og det gjorde Prag til mindre attaktiv for os, men det skal bestemt ikke komme den meget smukke by til skade. Vi kommer gerne igen, men finder en anden campingplads og så skal det være tidligere på året.