|
Historie & Charme kendetegner Kerteminde
Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag.
Omkring 1225 har der været et
fiskemarked, men først i 1350
optræder Kerteminde første gang
som bynavn, da en købmand fra
Lübeck omtaler byen som
"Kertem u
nde
in Pheonia", da
han donerer 5 mark til byens
kirke.
MERE SPÆNDENDE LÆSNING PÅ WIKIPEDIA Da Kerteminde i 1413 fik købstadsprivilegier af Erik af Pommern, blev havnen fundamentet for byens vækst. Snart tiltrak den et stort antal købmænd, der førte varer ind og ud fra søsiden. Kronen på denne udvikling oplevede byen i 1500- og 1600-tallet, da den opnåede at blive havneby for Odense. Byens storhedstid falder sammen med den periode i landets historie, man kalder renæssancen. |
I en
Danmarks-beskrivelse fra 1656
omtales Kerteminde som en havneby,
”hvorfra en utrolig mængde korn og
andre varer udføres, såvel af dens
egne borgere, som deres næring med
adskillig handel til søs også vel
vide at fordrive, som af
Odense-borgere, som deres varer
der ud- og indskiber”. For al denne livlige handelsaktivitet var renæssancehavnen centrum, selv om den i virkeligheden lagde beslag på et meget beskedent areal, nemlig det stykke af fjordindløbet, der ligger i en linje fra de to fiskerestauranter på hver side af havnen og op til Langebro. Da jernbanen langt om længe kom til byen i 1900, betød anlæggelsen af jernbanebroen, at inderhavnen fik afskåret sin forbindelse til det åbne hav og kun blev tilgængelig for mindre fartøjer. De vigtigste funktioner måtte flyttes udad langs nordre og søndre havnekaj Bygninger omkring havnen For handelsmændene, der udgjorde datidens byaristokrati, var en placering nær havnen den absolut mest attraktive. Derfor var der rift om grundene på havnepladsen og nærmeste omegn, hvor købmændene placerede deres handelshuse. Flere af dem står der endnu og bærer vidnesbyrd om byens storhedstid. Strandgade 3 blev bygget omkring 1590 af storkøbmanden Niels Bager. Det var gennem et par hundrede år det eneste grundmurede hus (bortset fra kirken) i Kerteminde og fik senere en langvarig karriere som byens toldbod. På pladsen overfor lå der to købmandsgårde, ligeledes ejet af et par Odense-købmænd. Trods mange ombygninger har den ene overlevet og udgør i dag kernen af den gamle del af Tornøes Hotel. På lidt længere afstand af havnen opførtes et par ejendomme, som senere kom til at indgå i Andresens købmandsgård. Den ældste del, med gavl mod Langegade, er helt tilbage fra 1500-tallet. Magasinbygningen mod Sønderstræde er fra 1640, og blev under krigen få år senere beslaglagt af svenskerne og har siden gået under navnet Svenskemagasinet. Fra 1880’erne og hundrede år frem var hele komplekset ejet af familien Andresen, som har givet navn til købmandsgården. Endnu i 1800-tallet var den gamle havn byens livsnerve, og fra denne periode stammer det gule pakhus på Paludan Müllers Plads. Det har tidligere tilhørt byens store handelsfirma, Elias B. Muus A/S. tekstkilde: visitkerteminde |
MED KONGELIG PROVENIENS |
KUNSTEN & KERTEMINDE
|
Ulriksholm Slot har en ganske interessant historie, men i dag har slottet ikke tidligere tiders royale tilknytning. Slottet afholdte påskemarked, men hånden på hjertet, så var det ikke derfor at jeg kørte de få kilometer derud....jeg ville se selve slottet og tage billeder af det... | |
|
|
|
Ulriksholm
er oprettet i 1525 af Mikkel
Pedersen Akeleye og kaldtes
tidligere Skinnerup. I 1616 overtog Christian 4. slottet, og fra 1636 til 1646 udbyggede han det. Den nuværende hovedbygning er opført i denne periode. |
. Han overdrog det herefter til sin søn Ulrik Christian Gyldenløve, som han havde med Vibeke Kruse. Kilde: Wikipedia Adresse: Ulriksholmvej 96, 5300 Kerteminde |
|
|
Kertemindes placering ved bugt og fjord byder på mange maleriske motiver, og gennem 200 år har skiftende landskabsmalere skildret byen og dens omgivelser. Til den første generation af professionelle kunstmalere i byen hører Christoffer Faber. I 1820’erne har han skildret en af kertemindernes gamle traditioner, dystløbet i havnen. Med kirken, den senere toldbygning og hotellet i baggrunden ser man de to både med hver sin hvidklædte sømand, der forsøger at skubbe modstanderen i vandet. Efter at jernbanebroen i 1900 lagde den gamle havn død, var det kun småjoller, der uhindret kunne passere de to broer. Johannes Larsens akvarel fra 1940’erne viser et stykke af den gamle renæssancehavn og det store pakhus fra 1853, tilhørende Elias B. Muus. Op igennem det meste af 1900-tallet lå den gamle havneplads som den havde ligget gennem århundreder. Her har Johannes Klokker, der arbejdede både som håndværksmaler og kunstmaler, skildret den idylliske havneplads med hotellet bag de gamle kastanjetræer, kirken, toldboden og pakhusene. I forgrunden et fiskehus med tilhørende slæbested. tekstilde: Visitkerteminde |
Et af de mest
spektakulære huse som jeg til dato
har set, fandt jeg i Kerteminde.
En gammel nedlagt mølle, tæt ved
Johannes Larsen museet. Ombygningen var så elegant udført og jeg fik mig en hyggelig snak med ejeren, som var i gang i sin have. Ved Johannes Larsen museet finder man en mølle som man kan besøge, hvilket jeg gjorde, og det var en spændende oplevelse, ikke mindst at "kravle" rundt i den! |