Det var første
gang at jeg var på camping så
langt ud mod vest i det
sønderjyske, men det er bestemt
ikke sidste gang at det sker. Det
var flot, storslået og med en
bagtanke - lidt skræmmende. |
|
GRÆNSELANDET
MOD SYDVEST
Det var ikke vejr
til den helt store turistrundfart
i pinsen 2021, så jeg turistede
Højer og var så ellers i marsken
for at fotografere fugle når
vejret var til det. Se flere af
mine billeder - KLIK HER - min
store fritidsinteresse er at
fotografere fugle. Oppe fra vandtårnet får man et fantastisk view ud over Højer og marsklandet ud mod Vadehavet, og det er let at forstår hvilket let offer både Højer og andre byer i området ville være uden beskyttelsen fra de to diger. |
Det var en rigtig god
oplevelse at komme op i vandtårnet
og kigge ud 360 grader rundt over
hele området. Er man dårligt
gående, så skal det siges at
trapperne er nemme at komme op af OG
der er små "slå-ud" stole hele vejen
op, hvis man lige behøver en pause. Da jeg besøgte Højer, var man i gang med en stor kloakrenovering, så det mest af vej systemet var gravet op og enten var det grusveje eller også var vejene gravet helt op, så det var lidt besværligt at komme rundt, men det gik jo alligevel. Is N'Kram på Torvet Det er nogle bekendte som jeg ikke havde set i mange år, der ejer isboden på Torvet i Højer. De rykkede teltpælene op fra Vestsjælland for at slå sig ned i Højer. Nok en beslutning som havde krævet nogle overvejelser, men jeg kan fornemme på dem at de bestemt IKKE har fortrudt deres valg. ... og Gitte kan lave en gammeldaws, så den synger om kap med de fugle jeg gerne vil fotografere! En vaffel med med is lavet på Marabou Appelsin/Krokant og Pistacie-is med en flødebolle hvor det i den grad var god chokolade, blev en rent hit hos mig og næste gang Is N'Kram besøges, bliver der ikke ændret på "menuen" - den isvaffel kræver en gentagelse! Den konkurrerer dog gevaldigt med Sort Sol isvaflen, hvor der bliver smurt Nutella på indersiden af vaflen, inden den is man gerne vil have, kommes i. Jeg måtte nøjes med en vaffelis, trods alt :) |
Det
var en meget surrealistisk
oplevelse at være ene kvinde med
en lille hund i bilen ved den
dansk/tyske grænse for enden af
grænsevejen på Siltoftvej. |
|
Det
grønne grænsehegn virkede totalt
"overkill" for mig og helt
meningsløst. Det kan godt være
at dette hegn er skabt til at holde
vildsvin ude af Danmark, men hvis
man kan næsten udrydde Mårhunden,
som det er vedtaget ved lov, så kan
jægere vel også skyde eventuelle
invasive vildsvin i selvsamme
vadehavsområde, og hvis det grimme
grimme grænsehegn også er rejst til
at holde eventuelle flygtninge ude,
mon så ikke de vælger at gå langs
digevejen, Siltoftvej eller
snuppe en af de andre
grænseovergange ved f.eks Rudbøl
eller Møllehus, hvor der ingen
kontrol var og ihvertfald ved
Møllehus og Siltoft var der ikke
engang en dyre-rist lagt i asfalten.
Det virkede for mig "helt knald i
låget" og var noget af en øjenåbner, |
|
Jeg var kommet til området for at
fotografere fugle, og ikke for at
kigge efter hverken flygtninge eller
vildsvin. Det lykkedes mig at få
taget nogle gode billeder og så var
jeg tilfreds. |
RØDBEN En smuk vadefugl med et uopfindsomt navn, men den har da røde ben :) |
FISKEHEJRE |
VIBE Jeg havde meget længe haft et ønske om at fotografere en Vibe og på kanten af Vadehavet, så lykkedes det! |
GUL VIPSTJERT Det blev så første gang at jeg så en Gul Vipstjert. Smuk fugl! |
Jeg vil rigtig gerne tilbage til
Vadehavsregionen &
grænselandet. Jeg indrømmer at jeg
lidt tabte mit hjerte til
vidderne, albuerummet og den
fantastiske natur ... |