Vi tog blandt andet til Prag i vores sommerferie og dermed blev et længe næret ønske opfyldt for os begge.

Desuden skulle vi efter Prag til Obernzell, ikke langt fra Passau i det sydlige Tyskland. Derefter tog vi til Bamberg i det meget smukke Oberfranken. Bamberg var en by som vi gerne længe ville havde set og det samme gjorde sig gældende for "Fränkische Schweiz". Derefter gik turen til den gamle hansestad Lüneburg, sydøst for Hamburg.

Vi tog hjemmefra fredag d. 3. August kl. 11.45 og det var med lidt ængstelse for det kommende vejr, men det skulle vise sig at vi bestemt ikke havde grund til nogen bekymring overhovedet.
På Rasthof Hütterne Berge begyndte det at regne og da vi var kommet ud på A7, blev det endog meget kraftig regn og vi var enige om at vi nok skulle have ventet med at køre derfra. Vi drejede fra ved Neumünster Syd, endnu et dumt valg, specielt i den kraftige regn, da vi kom ud på en meget befærdet landevej. Også her ville det have været klogt med et andet valg, nemlig at blive på A7 og så køre mod Berlin ved Hannover.

Nu følger der jo ikke lyd med til billeder...men larmen var enorm og selv om det var lidt facsinerende, var det bestemt også langsom kørsel med nogen ængstelse.... (Mona sad for en sjælden gangs skyld bag rattet med nerverne på højkant...) 
Regnen holdt dog endelig op og den første pause blev på Rasthof Schaalsee - en dejlig en af slagsen med rigtig gode muligheder for at få luftet Asta og løbet hendes måske lidt stive bentøj i gang igen :)

Klokken 23 ankom vi til Rasthof Rüblingsheide, hvor vi gik i seng og faldt hurtigt i søvn, efter en gang tarteletter med høns i asparges. Vi kørte derfra næste morgen kl. 6.15. Der var utroligt stille og roligt, med morgentåge, men det var så lunt at nogle faktisk havde lagt sig til ro for natten på en bænk med nogle tæpper over sig, istedet for at sidde ret op inde i deres bil og sove.

Omkring 7.30 så vi det første reelle tegn på at vi var på vej til Prag, så det var rigtig rart... Da vi kom til den tjekkiske grænse, var det en noget anderledes oplevelse...

Pladsen var pakket godt og grundigt til med store lastvognstog og det var overordentligt svært at finde at sted til vores bil og campingvogn.... Det var meget tydeligt at lastbilerne holdt der weekenden over, så det var åbenbart ikke tilladt for dem at køre i Tjekkiet i weekenderne. Det var rigtig svært at få snoet vores vogntog rundt for at komme derfra, men det lykkedes til sidst. Vi fik dog købt vores vignet og så var det ellers videre... Der var alligevel heller ikke andet end lastbiler og en container, lavet om til kontor, at se på - der på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet...

Kort tid efter vi krydsede grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet kunne vi få tanket op på en Agip og der vare flere danske biler der holdt på tankstationen, bl.a. en Fiat Panda og en VW Transporter.

Af underlige årsager blev vi af "Fru Thomsen" ledt fra motorvejen kort tid efter og derefter kom vi virkeligt igennem noget tjekkisk bagland. Nogle af byerne var meget slidte at se på, og dersværre var det i tåge, for selve landskabet var utroligt smukt og ville have gjort et endnu større indtryk på os i klart solrigt vejr...

Vi ville nok have brugt mere tid på at kigge på landskabet mens vi kørte gennem det, men megen af vores opmærksomhed var rettet mod kørebanen - DEN var i den grad ringe og vi måtte hele tiden være opmærksomme på vores fart i forhold til asfaltens beskaffenhed - hvilket faktisk skulle vise sig at være synonym med med vores ophold i Tjekkiet.

Prag glitrede, mens resten af landet tilsyneladende var puttet i glemmebogen, hvad angår vedligeholdelse. Vi blev dog ledt tilbage på motorvejen efter at have fået testet nervesystemet på de de tjekkiske landeveje, som bestemt ikke var af særligt god beskaffenhed og endelig kom vi til Prag.

En tydelig ting som var meget anderledes ved det tjekkiske vejsystem, både på motorvejene og landevejene, var de til tider meget store reklameskilte - de hang faktisk mere eller mindre overalt... og faktisk syntes vi til tider det var ret irriterende... Desuden så vi noget MEGET anderledes da vi kørte fra Prag... Busstoppesteder PÅ motorvejen... Det var anderledes....Vi kom endelig frem til Camping Sokol og om søndagen skulle vi ind til byen. Vi skulle med både bus og tog og fik god hjælp fra et andet ægtepar fra Danmark, som havde været i Prag flere gange.

Herover på vej mod Tyskland. Th. grænsen mellem Tjekkiet & Tyskland - retning mod Tjekkiet..

Uanset at vi fik hjælp af det venlige danske ægtepar, så var det en meget underlig fornemmelse at sidde, først i en bus og dernæst et s-tog, hvor man absolut ikke fattede et ord af hvad der blev informeret om undervejs, så køreplan og s-togsnet blev studeret ganske nøje undervejs...Vi blev ikke ramt af Prag, som vi kan læse os til at andre er blevet det. Det undrede os at de var så dårlige til fremmedsprog, det havde vi ikke regnet med og vi så alt for mange eksempler på at det ikke er alt guld der glimter... alt for ofte var det et spørgsmål om facade og appearance.

Vi tog afsted mod Passau i Tyskland, efter mange genvordigheder med overhovedet at komme ud af Prag... Stakkels "Fru Thomsen" havde overordentligt svært ved at hjælpe os ordentligt og efter flere omkørsler, genkørsler og viakørsler, lykkedes det efter en times tid at komme på rette spor... 

Vi fik virkeligt set nogle, faktisk ret spændende villakvarterer og dele af Prag, som nok ikke alle campister ser når de besøger byen (især ikke med bil og campingvogn) - bonus eller bøvl? Det er nok til diskussion :)

En bonus fik vi dog på vej mod Passau.. Selv om det var landevejskørsel, så fik vi en mængde flotte landskaber at se og med en omkørsel p.g.a vejarbejde, kom vi virkeligt ud i det tjekkisk/tyske grænselandskab. Vores bil fik i den grad lov til at vise sig som trækdyr, men det gik overordentligt godt.

Vejen mod Untergrisbach og Obernzell var rigtig flot, men det var overraskende svært at finde frem til Camping Kohlbachmühle. Vi måtte opsøge en turistinformation i Untergriesbach, hvor de kunne fortælle at vi skulle køre ned til Obernzell, for der lå campingpladsen, hvilket var forvirrende, idet adressen sagde Untergriesbach og med deres postnummer, trods det at Obernzell havde eget postnummer, men til sidst fandt vi ned mod Donau. Billedet th. kommer med, trods den ringe kvalitet. Taget gennem en nusset forrude...

KIRKEN I UNTERGRIESBACH

Normalt er vi ikke voldsomt interesseret i kirker, på vores rejse i ind- og udland, men kirken i Untergriesbach lå utroligt smukt og indvendigt var den også ganske betagende.

Den gyldne jesus var den smukkeste af slagsen vi til dato har set.

Desuden var kirkegården den smukkeste jeg til dato har set... uden det skal lyde morbidt, men den bør opleves...

Herover: hovedgaden set i retning mod Passau, en meget smuk køretur langs Donau.

 Læs mere om Camping Kohlbachmühle - klik her 

Obernzell var en hyggelig lille by, som desværre var en del præget af butiksdød. Det er nok svært at hamle op med Untergriesbach som naboby og Passau kun 14 km derfra. Dog kunne man finde både en Penny Markt og en Netto Discount samt blandt andet en rigtig god slagter og et bageri.

I Passau mødes Donau af de to bi-floder Ins og Ils og det skaber en egen stemning, men det er samtidig et Damokles sværd, som man tydeligt fik at se med den store oversvømmelse i begyndelsen af Juni 2013. Obernzell længere nede af Donau, blev også særdeles hårdt ramt.

Passau er så spændende og interessant en by og er man på de kanter, så bør man unde sig selv at lægge besøget omkring byen. Byen er en grænseby til Østrig med byen Linz ikke langt derfra. Faktisk kan man med turbåd, fra netop Passau, sejle til Linz. 

Læs mere om vores oplevelse af Passau, Obernzell & Donau, krydret med billeder   

KLIK HER

Læs mere om oversvømmelsen i den engelske avis   DAILY MAIL

Bamberg er en vidunderlig by i Oberfranken i det nordlige Bayern, som ramte os lige i hjertet og vi skal helst sikkert tilbage igen. Ikke nok med at byen er smuk, så er den også uhyre nem at komme til på cykel fra Camping Insel, hvor vi boede og byen kom hurtigt ind under huden på os.

Da vi godt kan lide at bruge vores cykler, når vi er på ferie, var Bamberg en cyklists paradis. Det tog os ca. 10 minutter gennem parken fra Camping Insel, at komme ind til bymidten. Vi slap dermed for at kæmpe med at finde en p-pladsog ikke mindst at betale for den og Asta elsker at sidde og trone i sin cykelkurv.

Læs mere om vores indtryk af Bamberg, krydret med billeder   KLIK HER 

Var en meget smuk skuffelse... En underlig sammensætning af ord, men lad mig forklare... Man måtte ikke fotografere indenfor og begrundelsen var at man var bange for tyveri, på grund af de mange effekter fra bl.a. 2. verdenskrig, men samtidig blev selv samme mulige motiver solgt på postkort og hæfter om slottet... Det er hvad jeg kalder optrækkeri og vi blev stædige og købte ikke et eneste kort.

Samtidig foregik rundvisningen af en forvalter, som på en overdreven facon så op til slottet og ikke mindst familien og den gamle greve som stadig beboede stedet og vi fattede næsten ikke et ord af hendes tyske dialekt, som foregik i et tempo som totalt ignorerede det faktum at ikke alle var indfødte fra området.

 Wikipedia info om Greiffenstein 

Siden 1691 har slottet været ejet af Stauffenberg slægten, og det var netop på grund af Stauffenberg slægten at vi besøgte slottet, ikke så langt fra Bamberg. Kai er jo interesseret i den 2. verdenskrig og manden bag attentatet på Hitler, Graf von Stauffenberg, er i familie med Stauffenbergerne på Greiffenstein, men havde aldrig selv boet på slottet, men havde været ofte på besøg som barn.

Vi fik slet ikke set nok af Lüneburg, den gamle Hansestad, sydøst for Hamburg. Vi var mætte af en masse oplevelser på sommerferien og derfor skal vi tilbage til den smukke gamle by, som har så meget at byde på.

Vi viser ikke så mange billeder fra Lüneburg. Vi havde som sagt ikke mere at give af på "turist-kontoen", men vi hyggede os nogle dage på Camping Rote Schleuse og fordøjede alle de indtryk vi havde fået gennem en begivenhedsrig ferie.

Som skrevet tidligere, så ER Lüneburg plottet ind på en kommende tur, for det er så sandlig en spændende by og endda ikke så langt hjemmefra.

Læs mere om

Camping Rote Schleuse

Da vi kørte fra Rote Schleuse lørdag morgen kl. 8.15, gik det i jævnt tempo afsted indtil vi nærmede os Hamburg fra øst og videre ind på A7...

Der var lovet hedebølge over Nord Tyskland og utroligt mange billister søgte mod nord for at komme til de strande som man nu kan komme til i Tyskland og DET skabte virkeligt køer i kilometervis... Det var først da vi var kommet helt op til Nord/Ost Kanal, nord for Hamburg at trafikken lettede og det relativt korte stykke vej havde taget os ca. 3 timer med "stau-kørsel" og vi var rigtig glade for vores klimaanlæg i bilen, for hvis vi åbnede et vindue fik vi et "slag af varme" i ansigtet. Efter en hurtig handletur hos Scandinavian Park og med Asta i skyggen i campingvognen, gik det endelig hjemad og vi var hjemme i Randers kl. 16.

Retur til Oplevelser